
Mistrivsel og mobning
Når et barn ikke trives, mærkes det ofte i hele familien.
Måske er barnet blevet mere stille, irritabelt eller bekymret. Måske har det svært ved at komme afsted i skole, klager over ondt i maven eller trækker sig fra venner og aktiviteter, som tidligere gav glæde.
Mistrivsel kan have mange årsager. Mobning, konflikter, ensomhed, usikkerhed, store forandringer eller følelsen af ikke at høre til kan alle påvirke et barn.
I hypnoterapi arbejder jeg med barnets følelser og reaktioner på mistrivsel. Fokus er at styrke tryghed, selvværd og barnets egne ressourcer.
Mistrivsel kan vise sig på mange måder
Børn fortæller ikke altid direkte, at de har det svært.
Nogle sætter ord på det. Andre viser det gennem adfærd.
Tegn på mistrivsel kan blandt andet være:
- modvilje mod at komme i skole
- ondt i maven eller hovedet uden tydelig fysisk forklaring
- søvnproblemer
- mere gråd eller irritation
- mindre lyst til at være sammen med andre
- ændringer i appetit eller energi
- lavere selvværd
- stærk bekymring for, hvad andre tænker
- pludselige ændringer i humør
- at barnet trækker sig fra fritidsaktiviteter
- at barnet begynder at tale negativt om sig selv
Et enkelt tegn betyder ikke nødvendigvis, at barnet mistrives.
Men hvis flere ændringer varer ved, er det værd at være nysgerrig på, hvad der ligger bag.
Når mobning sætter spor
Mobning handler ikke bare om enkelte konflikter eller uenigheder mellem børn.
Når et barn gentagne gange bliver holdt udenfor, ydmyget, truet, gjort til grin eller udsat for anden negativ adfærd, kan det påvirke barnets følelse af tryghed og tilhørsforhold.
Barnet kan begynde at tænke:
Der må være noget galt med mig.
De andre vil ikke have mig med.
Jeg skal passe på hele tiden.
Det nytter ikke at sige noget.
Over tid kan sådanne erfaringer påvirke både selvværd, relationer og lysten til at deltage i skole og fællesskaber.
Barnet er ikke problemet
Hvis et barn bliver mobbet, er det vigtigt at skelne mellem:
det, barnet oplever
og
det, der skal ændres omkring barnet.
Hypnoterapi kan hjælpe barnet med de følelser og reaktioner, som mobningen har skabt.
Men behandling skal ikke bruges til at lære barnet at holde mere ud.
Hvis mobningen fortsætter, skal der arbejdes med selve miljøet omkring barnet – eksempelvis gennem skole, institution, lærere, ledelse eller andre relevante voksne.
Et barn skal ikke have ansvaret for at løse mobningen alene.
Hvordan kan mobning påvirke barnet?
Et barn, der har været udsat for mobning, kan blandt andet opleve:
- lavt selvværd
- usikkerhed i sociale situationer
- frygt for at blive valgt fra
- stærk opmærksomhed på andres reaktioner
- skolevægring
- uro eller angst
- søvnproblemer
- vrede eller frustration
- tilbagetrækning
- svært ved at stole på andre
- en følelse af at være forkert
Nogle børn reagerer ved at blive meget stille.
Andre bliver mere vrede eller udadreagerende.
Begge dele kan være måder at håndtere utryghed på.
Hvordan jeg arbejder med børn, der mistrives
Behandlingen tilpasses barnets alder, personlighed og den måde, barnet bedst kommunikerer på.
Med mindre børn bruger jeg ofte fantasi, fortællinger, billeder, symboler og leg.
Barnet behøver ikke sidde og analysere sine følelser eller fortælle lange historier om det, der er sket.
Vi kan blandt andet arbejde med:
Tryghed
Så barnet får lettere ved at mærke, at ikke alle situationer er farlige eller uforudsigelige.
Selvværd
Hvis barnet er begyndt at tro på negative ting om sig selv.
Social usikkerhed
Hvis barnet er blevet meget opmærksomt på, hvordan andre ser på det.
Frygt og uro
Hvis bestemte situationer udløser stærke reaktioner.
Egne ressourcer
Så barnet får bedre kontakt til mod, styrke, nysgerrighed og tidligere oplevelser af at kunne klare noget svært.
Når barnet begynder at tro på det, andre har sagt
Mobning kan påvirke den måde, barnet ser sig selv på.
Hvis et barn mange gange har hørt, at det er forkert, mærkeligt, kedeligt eller ikke hører til, kan det efterhånden begynde at føles sandt.
En vigtig del af arbejdet kan derfor være at hjælpe barnet med at skelne mellem:
det andre har sagt
og
hvem barnet faktisk er.
Målet er ikke at fortælle barnet, at det bare skal tænke positivt.
Det handler om gradvist at genopbygge et mere retfærdigt og trygt billede af sig selv.
Hvad hvis barnet selv mobber?
Børn, der udsætter andre for mobning eller gentagen grænseoverskridende adfærd, har også brug for voksne, der reagerer tydeligt.
Adfærden skal stoppes.
Samtidig kan det være relevant at undersøge, hvad der ligger bag.
Nogle børn kæmper selv med usikkerhed, vrede, behov for status, vanskeligheder i relationer eller problemer med at regulere følelser.
Det betyder ikke, at adfærden skal undskyldes.
Men hvis man ønsker en varig forandring, er det vigtigt både at sætte klare grænser og forstå, hvad der driver adfærden.
Forældrene spiller en vigtig rolle
Når et barn mistrives, har forældrenes støtte stor betydning.
Det vigtigste er ofte først at lytte.
Barnet har ikke nødvendigvis brug for en hurtig løsning eller gode råd med det samme.
Det kan være vigtigere at mærke:
De voksne tror på mig.
Jeg står ikke alene.
Det her bliver taget alvorligt.
Hvis mistrivslen hænger sammen med skole eller fritidsmiljø, kan det være nødvendigt at inddrage de voksne dér og skabe en fælles plan.
Hypnoterapi skal ikke stå alene, hvis problemet ligger i miljøet
Hvis et barn mistrives på grund af mobning, utryghed eller andre forhold omkring barnet, er det vigtigt, at disse forhold også bliver håndteret.
Hypnoterapi kan hjælpe barnet med blandt andet:
- angst og uro
- selvværd
- søvn
- negative tanker om sig selv
- sociale bekymringer
- reaktioner efter svære oplevelser
Men behandlingen kan ikke erstatte nødvendige ændringer i barnets omgivelser.
Ved mere alvorlig eller længerevarende mistrivsel kan det også være relevant at inddrage skole, PPR, egen læge, psykolog eller andre fagpersoner.
Et individuelt behandlingsforløb
Mistrivsel kan have mange forskellige årsager.
Ved den første samtale taler vi om:
- hvad I oplever derhjemme
- hvornår problemet begyndte
- hvordan barnet selv beskriver situationen
- hvad der sker i skole eller fritid
- hvad I allerede har forsøgt
- hvad barnet gerne vil have skal være anderledes
Herefter vurderer vi, om hypnoterapi er relevant, og hvordan et eventuelt forløb kan tilrettelægges.
Klar til næste skridt?
Hvis du er bekymret for dit barns trivsel og er i tvivl om, hvorvidt hypnoterapi kan være relevant, kan vi starte med en gratis og uforpligtende forsamtale på ca. 10–20 minutter.
Her kan du fortælle lidt om situationen, stille spørgsmål og høre, hvordan jeg vurderer mulighederne.
Et barn skal ikke lære at holde bedre ud i et miljø, der gør ondt. Målet er både at styrke barnet og at sikre, at de voksne omkring barnet tager ansvar for det, der skal ændres.
Er du allerede klar til at bestille en behandling til dit barn, kan du gøre det direkte.
Behandling i hjemmet tilbydes kun efter forudgående aftale og inden for en radius på 20 km fra klinikken. Kontakt mig på 20 96 41 00 for at høre om mulighederne.
