Vejledning til forældre

Vejledning til forældre

Før, under og efter hypnoterapi med børn

Når et barn skal i hypnoterapi, spiller forældrene en vigtig rolle.

Det betyder ikke, at du skal forberede barnet på en bestemt måde eller sikre, at det “gør det rigtigt”. Det vigtigste er, at barnet oplever tryghed, nysgerrighed og så lidt pres som muligt.

Her er nogle enkle råd til før og efter behandlingen.

Tal roligt om behandlingen

Fortæl barnet, at I skal besøge en person, som hjælper børn med ting, der kan være svære.

Du behøver ikke forklare hypnose i detaljer.

Det kan være nok at sige noget i retning af:

Vi skal hen og tale med en, som er god til at hjælpe børn med at få det lettere med det, der driller.

Undgå så vidt muligt at gøre behandlingen til noget stort, alvorligt eller dramatisk.

Undgå at gøre barnet til problemet

Det er vigtigt, hvordan vi taler om det, barnet kæmper med.

I stedet for:

Du skal have hjælp, fordi du har et problem.

kan det være mere hjælpsomt at sige:

Vi vil gerne hjælpe dig med, at det her bliver lettere.

Barnet skal ikke føle, at der er noget galt med det.

Problemet er noget, barnet har – ikke noget barnet er.

Vær nysgerrig på, hvad barnet selv ønsker

Det kan være hjælpsomt at spørge:

  • Hvad ville du gerne have blev lettere?
  • Hvad ville være rart at kunne?
  • Hvad ville du lægge mærke til, hvis det gik lidt bedre?

Barnet behøver ikke have et stort eller perfekt svar.

Nogle børn ved præcis, hvad de ønsker.

Andre siger bare:

Jeg ved det ikke.

Det er også helt okay.

Undgå at lægge løsningen i munden på barnet

Som forælder har du måske en meget klar idé om, hvad der skal ændre sig.

Men barnets oplevelse kan være en anden.

Hvis barnet eksempelvis ikke vil i skole, kan forældrenes mål være:

Du skal bare kunne gå i skole igen.

Barnets mål kan måske være:

Jeg vil gerne slippe for ondt i maven om morgenen.

Begge dele er relevante, men i behandlingen er det vigtigt at forstå barnets egen oplevelse.

På dagen for behandlingen

Det bedste er ofte at gøre dagen så almindelig som muligt.

Barnet behøver ikke være særligt afslappet eller i en bestemt stemning.

Det kan være en god idé at:

  • sørge for, at barnet har spist
  • komme i god tid uden at skabe unødigt tidspres
  • tale om helt almindelige ting på vej til klinikken
  • undgå gentagne spørgsmål som “er du nervøs?”
  • lade barnet tage yndlingsbamse, armbånd eller anden tryg genstand med, hvis det giver mening

Jo mere almindeligt besøget opleves, desto lettere er det ofte for barnet at finde sig til rette.

Forældrene kan være med – men ikke altid hele tiden

Det afhænger af barnets alder, behov og problemstilling, hvordan forældrene deltager.

Nogle børn føler sig mest trygge, hvis mor eller far er med under hele behandlingen.

Andre taler friere, når forælderen ikke sidder lige ved siden af.

Vi aftaler det sammen.

Barnet skal vide, at en forælder er i nærheden, og at det ikke bliver efterladt i en situation, det ikke ønsker.

Efter behandlingen

Børn reagerer forskelligt efter en behandling.

Nogle vil straks fortælle en masse.

Andre siger næsten ingenting.

Begge dele er normalt.

Undgå at udspørge barnet:

Hvad sagde han?

Hvad skete der?

Virker det nu?

Kan du mærke noget?

Det kan være mere hjælpsomt at spørge:

Hvordan var det?

og så lade barnet bestemme, hvor meget det vil fortælle.

Giv plads til processen

Efter en behandling behøver barnet ikke analyseres eller testes.

Hvis I har arbejdet med en bestemt udfordring, kan det være fristende hele tiden at holde øje med, om noget har ændret sig.

Men hvis barnet igen og igen bliver spurgt:

Er du stadig bange?

Kan du mærke forskel?

Går det bedre nu?

kan opmærksomheden hurtigt blive rettet tilbage mod problemet.

Læg i stedet mærke til ændringer, når de opstår naturligt.

Ros indsatsen – ikke kun resultatet

Hvis barnet prøver noget, der tidligere har været svært, er det værd at lægge mærke til.

Ros gerne:

  • mod
  • nysgerrighed
  • forsøg
  • små skridt
  • at barnet prøvede noget nyt

Det er ikke nødvendigvis kun slutresultatet, der tæller.

Et barn, der tidligere slet ikke turde, men nu tør lidt mere, har allerede flyttet sig.

Lad være med at gøre fremskridt til en prøve

Undgå at skabe situationer, hvor barnet skal bevise, at behandlingen har virket.

For eksempel:

Nu har vi jo været til hypnose, så nu kan du godt.

Det kan hurtigt føles som et nyt pres.

Det er bedre at være nysgerrig:

Skal vi se, hvordan det føles denne gang?

Så får barnet mulighed for at opdage forandringen selv.

Hvis noget bliver svært efterfølgende

Forandring er ikke altid en lige linje.

Et barn kan have en god uge og derefter reagere igen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at behandlingen ikke har virket.

Gamle reaktioner kan godt dukke op igen, især når barnet er træt, presset eller står i en ny situation.

Hvis I bliver i tvivl om, hvordan I skal reagere, taler vi om det sammen.

Forældrenes ro betyder meget

Børn lægger mærke til langt mere, end vi voksne nogle gange tror.

Hvis mor eller far virker meget bekymret, kan barnet hurtigt tænke:

Så må det her være farligt.

Det betyder ikke, at du skal skjule dine følelser.

Men jo mere roligt og naturligt du kan forholde dig til behandlingen, desto lettere er det ofte for barnet at gøre det samme.

Klar til næste skridt?

Hvis du overvejer hypnoterapi til dit barn, kan vi starte med en gratis og uforpligtende forsamtale på ca. 10–20 minutter.

Her kan du fortælle om situationen, stille spørgsmål og høre, hvordan jeg vurderer mulighederne.

Barnet behøver ikke være klar til at løse alt. Det vigtigste er, at det føler sig trygt nok til at tage det første lille skridt.

Er du allerede klar til at bestille en behandling til dit barn, kan du gøre det direkte.

Behandling i hjemmet tilbydes kun efter forudgående aftale og inden for en radius på 20 km fra klinikken. Kontakt mig på 20 96 41 00 for at høre om mulighederne.