
Hvad kan du gøre, når dit barn ikke vil i skole?
Når et barn igen og igen har svært ved at komme i skole, kan det sætte hele familien under pres. Måske begynder dagen med diskussioner, gråd eller vrede. Måske har I forsøgt både at opmuntre, forklare, stille krav og give barnet mere tid – uden at det rigtig hjælper.
Det kan være svært at vide, hvornår man skal fastholde en forventning, og hvornår man skal stoppe op og lytte.
Der findes ikke én løsning, som passer til alle børn. Men der er meget, du som forælder kan gøre for at forstå situationen bedre, skabe mere tryghed og hjælpe dit barn videre.
Når barnet har brug for mere hjælp
Nogle gange er forståelse, støtte og ændringer i hverdagen ikke tilstrækkeligt. Barnet kan fortsat reagere med angst, bekymringer eller stærk kropslig uro, selv om både forældrene og skolen gør en stor indsats.
Her kan klinisk hypnoterapi være en relevant del af hjælpen.
Hos Aalborg Hypnoseklinik arbejder jeg målrettet med barnets bekymringer, forestillinger og reaktioner gennem fokuseret opmærksomhed og særlige øvelser. Behandlingen tilpasses barnets alder og behov med det formål at skabe mærkbare forandringer i barnets oplevelse af ro, tryghed og egne muligheder.
Hypnoterapi kan ikke i sig selv ændre forhold i skolen, som belaster barnet. Derfor ser jeg altid behandlingen i sammenhæng med barnets øvrige situation.
Læs mere om hypnoterapi ved skolevægring
Bliv detektiv – ikke dommer
"Hvorfor vil du ikke i skole?"
Det virker som et helt naturligt spørgsmål. Men det kan være overraskende svært for et barn at svare på.
Måske ved barnet ikke selv, hvorfor det får ondt i maven, bliver ked af det eller mærker en stærk modstand, når det skal af sted. Måske kan barnet ikke finde ordene. Eller måske er der flere ting, der tilsammen gør skolen uoverskuelig.
Prøv i stedet at være nysgerrig på, hvad der sker.
Du kan eksempelvis spørge:
- Hvornår på dagen er det sværest?
- Er nogle dage lettere end andre?
- Hvordan har du det i frikvartererne?
- Er der nogen eller noget i skolen, du føler dig utryg ved?
- Hvornår har du det faktisk godt i skolen?
- Hvis du kunne ændre én ting ved skoledagen, hvad skulle det så være?
Et spørgsmål, jeg synes er særligt brugbart, er:
"Hvad kunne gøre i morgen bare en lille smule lettere?"
Det er ofte nemmere at forholde sig til end at skulle forklare hele problemet eller finde en løsning på det.
Det kan være noget ganske lille. Måske en anden måde at begynde morgenen på, en bestemt voksen at gå hen til eller noget i skolen, der kunne være anderledes.
Vælg et roligt tidspunkt, hvor I har tid til hinanden. Stil ikke alle spørgsmålene på én gang. Det skal være en samtale, ikke et forhør.
Og hvis barnet svarer "det ved jeg ikke", er det også helt i orden. Nogle gange skal der mere tid til, før barnet kan fortælle, hvad der er svært.
Tal til dit barn, som du ville tale til din bedste ven
Tænk på, hvordan du taler med et menneske, du holder meget af, og som står i en vanskelig situation.
Du lytter. Du forsøger at forstå. Du stiller spørgsmål og taler ordentligt, også når I er uenige.
Den samme respekt fortjener dit barn.
Det betyder ikke, at barnet og den voksne har samme ansvar, eller at barnet skal bestemme alting. Som forælder skal du stadig skabe trygge rammer, træffe beslutninger og sætte nødvendige grænser.
Men der er forskel på at være tydelig og at være hård.
Ofte kan en grænse begynde med en samtale, hvor du forklarer, hvad der skal ske, og lytter til barnets oplevelse. Andre gange er det nødvendigt at være mere bestemt.
Et nej kan godt være både roligt, venligt og urokkeligt.
Når barnet reagerer med stærk angst eller overbelastning, er situationen dog en anden end almindelig uenighed om hverdagens regler. Her skal vi være særligt opmærksomme på, om kravene overstiger det, barnet aktuelt kan magte.
Målet er ikke at vinde en diskussion, men at hjælpe barnet med at finde en vej gennem det, der er svært.
Når morgenen bliver en kamp
Forestil dig, at I står i den samme situation for tiende morgen i træk.
Klokken nærmer sig otte. Du skal på arbejde, barnet skal i skole, og tiden løber. Du har prøvet at forklare, overtale og opmuntre, men barnet kommer stadig ikke ud ad døren.
Det er ikke svært at forstå, at stemmen kan blive skarpere.
"Nu går du altså!"
"Du skal bare tage dig sammen."
"Alle andre børn kan komme i skole."
Ordene bliver måske sagt i frustration og bekymring, men for et barn, der allerede er utrygt eller overbelastet, kan mere pres og skældud gøre situationen endnu vanskeligere.
Prøv så vidt muligt at undgå de lange diskussioner midt i morgenens travlhed.
Lav hellere aftalerne på et roligt tidspunkt. Tal om, hvad der plejer at være svært, og hvad der måske kunne gøre næste morgen lidt lettere.
Det kan eksempelvis være at forberede skoletasken aftenen før, skabe mere ro omkring morgenrutinerne eller aftale, hvem barnet kan søge hjælp hos, når det kommer i skole.
Nogle børn har brug for en mere overskuelig begyndelse på skoledagen. Andre har behov for ændringer i selve undervisningen eller de sociale rammer. Det skal undersøges og aftales sammen med skolen.
Hvis morgenen alligevel ender i konflikt, kan I tale om det senere. Det er også værdifuldt for barnet at opleve en voksen, der kan sige: "Det gik ikke så godt i morges. Skal vi prøve at finde en bedre måde sammen?"
Tal med skolen – og lav konkrete aftaler
Skolen ser barnet i en anden sammenhæng, end du gør.
Måske fortæller læreren, at barnet virker glad og fungerer fint i timerne, mens du oplever et barn, som bryder sammen, når det kommer hjem.
Begge oplevelser kan være rigtige.
Et barn kan bruge næsten alle sine kræfter på at klare skoledagen og først vise belastningen, når det kommer hjem i trygge omgivelser.
Derfor er det vigtigt at dele jeres observationer og være nysgerrige på hinandens oplevelser.
Spørg eksempelvis, hvordan barnet fungerer socialt, hvornår lærerne ser barnet trives, og om der er situationer, hvor det trækker sig eller virker usikkert.
Undersøg også, hvad barnet selv fortæller.
Hvis barnet har svært ved bestemte dele af skoledagen, kan der måske laves konkrete ændringer. Det kan være en tryg voksen ved ankomsten, støtte i frikvartererne, mere overskuelige opgaver eller særlige aftaler om situationer, der opleves som belastende.
Aftal, hvem der gør hvad, og hvornår I følger op.
Det er vigtigt, at ansvaret for løsningen ikke placeres hos barnet alene.
Hvis forhold i skolen bidrager til barnets mistrivsel, skal disse forhold også ændres.
Og hvis barnet oplever skældud i skolen?
Nogle børn fortæller om råben, skældud, ydmygende situationer eller frygt for en bestemt voksen i skolen.
Det skal tages alvorligt.
Det betyder ikke nødvendigvis, at første skridt skal være en konfrontation med læreren. Men barnets oplevelse skal undersøges, og der skal findes en løsning, som skaber større tryghed.
Du kan eksempelvis sige:
"Vores barn fortæller, at nogle situationer i skolen gør det svært at komme af sted. Hvordan oplever I det, og hvad kan vi sammen gøre anderledes?"
Hvis der er tale om mobning, ydmygelse eller andre alvorlige forhold, er det vigtigt, at skolen tager konkret ansvar for at håndtere dem. Her er det ikke tilstrækkeligt alene at forsøge at gøre barnet bedre til at håndtere utrygheden.
Når hele familien bliver påvirket
Når et barn har svært ved at komme i skole, påvirker det sjældent kun barnet.
Forældrene skal måske håndtere vanskelige morgener, fraværsmeldinger, møder med skolen og bekymringer om barnets fremtid – samtidig med at arbejde og almindelige hverdagsopgaver skal passes.
Måske begynder I også at blive uenige om, hvad der er bedst for barnet.
Den ene mener måske, at barnet har brug for mere opmuntring og tydelige forventninger. Den anden oplever, at barnet allerede er presset for hårdt.
Begge kan have et oprigtigt ønske om at hjælpe, men ser situationen forskelligt.
Derfor kan det være vigtigt at tale sammen om, hvordan I som voksne vil håndtere situationen, så barnet ikke også skal forholde sig til jeres uenighed.
Søskende kan ligeledes blive påvirket. Måske får de mindre opmærksomhed, skal tage ekstra hensyn eller oplever, at familiens planer igen og igen må ændres.
Samtidig er det værd at se på, om der er andre belastninger i familiens hverdag. Stress, sygdom, søvnproblemer, konflikter, skilsmisse, sorg eller store forandringer kan påvirke både børn og voksne.
Det betyder ikke, at familien er skyld i barnets skoleproblemer.
Men hvis vi kun leder efter årsagen hos barnet, kan vi overse forhold, der også har betydning.
Prøv derfor at stille dig selv to spørgsmål:
"Er der noget i vores familie lige nu, som gør det sværere for barnet at finde ro og tryghed?"
"Er jeg selv blevet så belastet, at jeg også har brug for hjælp?"
Nogle gange kan støtte til en presset forælder også gøre en vigtig forskel for barnet.
Hvornår er det tid til at søge hjælp?
Du behøver ikke vente, til barnet helt holder op med at komme i skole.
Hvis modstanden gentager sig, fraværet vokser, barnet trækker sig fra venner og fritidsaktiviteter, eller situationen fylder stadig mere i familiens hverdag, er det tid til at reagere.
Begynd med at tale med skolen. Hvis der er behov for yderligere hjælp, kan PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – og andre relevante fagpersoner inddrages.
Ved gentagne eller bekymrende fysiske symptomer bør egen læge også kontaktes.
Hvis barnet viser tegn på alvorlig psykisk mistrivsel, stærk angst, selvskade eller selvmordstanker, skal der søges hurtig professionel hjælp. Ved akut fare for liv eller sikkerhed skal du ringe 112.
Du behøver ikke have fundet årsagen eller vide præcis, hvilken hjælp barnet har brug for, før du rækker ud.
Få øje på det, der hjælper
Når mange morgener er svære, kan dagene nemt flyde sammen.
Det kan derfor være nyttigt at lægge mærke til, hvornår problemerne opstår, hvad der ser ud til at gøre dem værre, og hvad der faktisk hjælper.
Til det formål har jeg udviklet Dagbog – Gå glad i skole.
Den er tænkt som et enkelt redskab, hvor I over 14 dage kan få et bedre overblik over barnets og familiens hverdag.
Dagbogen er ikke en test eller en diagnose, men kan være et godt udgangspunkt for samtaler med barnet, skolen eller relevante fagpersoner.
Læs mere: Dagbog – Gå glad i skole
Lad os tale om, hvad der kan hjælpe dit barn
Er du bekymret for dit barns trivsel, eller er I kommet til et punkt, hvor I ikke længere ved, hvad I skal gøre?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende forsamtale på 10–20 minutter, hvor du kan fortælle om situationen og stille spørgsmål. Sammen finder vi ud af, om hypnoterapi kan være en relevant mulighed for dit barn.
Er du allerede klar til at bestille en behandling til dit barn, kan du gøre det direkte.
Behandling i hjemmet tilbydes kun efter forudgående aftale og inden for en radius på 20 km fra klinikken. Kontakt mig på 20 96 41 00 for at høre om mulighederne.
